Høng Gymnastikforening
Rosenvænget 23, 4270 Høng

Om Løbeklubben


Årligt kontingent for medlemskab i Høng Løbeklub dækker perioden april til marts i det efterfølgende år. Medlemsskabet giver adgang til alle forskellige gå- og løbehold, samt til en række forskellige gratis arrangementer. Kontingentet for voksne er 400 kr. og for børn/unge 200 kr.

Mødested: Udenfor Høng Hallen ved parkeringspladsen/glasgangen i Kultur- og Bevægelsespark Høng på Rosenvænget 23.

Alle hold henvender sig til dig, der gerne vil have god motion, vil forbedre konditallet, vil styrke kroppen og vil forbrænde fedt. I bonus får du desuden masser af frisk luft og masser af energi og et hyggeligt samvær med andre i Høng Løbeklub.

Høng Løbeklub tilbyder pt. et gåhold/powerwalk hold, 5 løbehold fordelt med forskellige mål og tempo for træning. Desuden er der i løbet af året ofte et nyløberhold, et halvmarathon/marathon hold, samt et trailhold.

Uanset hvilket hold du ønsker at være med på får du muligheden for at være en del af et fællesskab – så du hver gang kommer afsted og fastholder gode træningsvaner.

Du er altid velkommen til at komme og prøve vores træning i 1-1½ uge før indmelding. Såfremt du har andre spørgsmål kan du også kontakte vores formand i Høng Løbeklub, Britta Laursen, 2482 3369 eller brittaherslev@gmail.com.

Vi løber og går for vores velfærd, en sund livsstil og frem for alt for at være social!
 
Bliv medlem
Og betal kontingent
Bliv medlem

Sponsorer


Følg os
Høng Gymnastikforening | Rosenvænget 23 | 4270 Høng | info@hong-gf.dk